Spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved, at man har et forstyrret forhold til mad, krop og vægt i et sådan omfang, at det går ud over ens fysiske og psykiske helbred såvel som sociale liv. I Danmark lider 75.000 af en spiseforstyrrelse.

Støt vores arbejde
Selv 2 kr. om dagen kan gøre en forskel for mennesker med spiseforstyrrelser eller selvskade
Indholdsfortegnelse

Hvad er en spiseforstyrrelse?

Personer med en spiseforstyrrelse er stærkt optaget af mad, krop og vægt og lader sig styre af de tanker og følelser der er forbundet hermed. Det ekstreme fokus på mad er en begrænsning i hverdagen. Spiseforstyrrelsen har store konsekvenser for det fysiske og psykiske helbred såvel som den berørtes sociale liv. 

I diagnosesystemet inddeles spiseforstyrrelser i tre hoveddiagnoser: anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED). En stor del af dem, der henvender sig med en spiseforstyrrelse, opfylder dog kun nogle af diagnosekriterierne for enten anoreksi, bulimi eller BED, og de har det man kalder en atypisk spiseforstyrrelse, f.eks. atypisk anoreksi. 

Anoreksi er kendetegnet ved en frygt for at tage på og et stort ønske om at tabe sig. De undgår oftest at spise og er overdrevet fysisk aktive for at øge kalorieforbrændingen.    

Bulimi er kendetegnet ved et tab af kontrol over spisning, der fører til overspisninger og er efterfuldt af kompenserende adfærd i form af f.eks. opkastning, restriktiv spisning eller misbrug af afføringsmidler.

BED er kendetegnet ved tvangsmæssige overspisninger efterfulgt af en stor skam- og skyldfølelse uden kompenserende adfærd.

Du kan læse mere om de forskellige spiseforstyrrelser, deres symptomer og årsagerne bag under de forskellige spiseforstyrrelser.

Tal om spiseforstyrrelser

75.000 danskere – børn, unge og voksne, lider af en spiseforstyrrelse. Af disse lider 5.000 af anoreksi, 30.000 af bulimi og 40.000 af tvangsoverspisning (BED). Tallene fra andre spiseforstyrrelser, herunder megareksi og ortoreksi, kendes ikke. 

Graf, der viser forekomsten af spiseforstyrrelser. 5.000 ved anoreksi, 30.000 har bulimi og 40.000 har BED.

Derudover er der mange der har risikoadfærd for en spiseforstyrrelse. Det betyder, at de i mild grad har samme symptomer, som en der lider af en spiseforstyrrelse og dermed har risiko for at udvikle en egentlig spiseforstyrrelse. Dansk forskning fra 2017 viser, at 28 % af danske unge mellem 11 og 20 år har risikoadfærd for en spiseforstyrrelse. En undersøgelse foretaget af Børnerådet viser, at 54 % af unge i 9. klasse udviser et eller flere symptomer på risikoadfærd for en spiseforstyrrelse. Undersøgelsen viser også, at flere piger (63 %) udviser symptomer på risikoadfærd for en spiseforstyrrelse end drenge (46 %). Derudover viser undersøgelsen, at 25 % af de unge med risikoadfærd er ensomme, mens kun 5 % uden symptomer på risikoadfærd er ensomme, hvilket viser en sammenhæng mellem risikoadfærd for en spiseforstyrrelse og ensomhed.

Der er forskel på, hvornår i livet de forskellige spiseforstyrrelser opstår. Anoreksi er den spiseforstyrrelse, der debuterer tidligst, hvorimod BED typisk indtræder senere i livet. Den gennemsnitlige debutalder for de tre spiseforstyrrelser er som vist nedenfor:

Graf, der viser debutalderen ved spiseforstyrrelser. 14 år ved anoreksi. 16 år ved bulimi og 23 år ved BED

Spiseforstyrrelser rammer oftest piger og kvinder mellem 14 og 24 år, men drenge og mænd kan også udvikle en spiseforstyrrelse. Undersøgelser viser, at kønsfordelingen for spiseforstyrrelser er: 

Anoreksi: 10 % mænd og 90 % kvinder.

Bulimi: 10 % mænd og 90 % kvinder.

BED: 25 % mænd og 75 % kvinder.

Tal om behandling

I 2017 var 2.958 børn, unge og voksne i behandling for en spiseforstyrrelse enten i det psykiatriske eller det somatiske sygehusvæsen. Størstedelen var i behandling for spiseforstyrrelsen anoreksi og atypisk anoreksi, mens en mindre del var i behandling for bulimi og en atypisk bulimi. Fordelingen ser således ud:

Anoreksi og atypisk anoreksi: 70 % (2.069)

Bulimi og atypisk bulimi: 30 % (889)

Når BED ikke er medregnet, skyldes det, at denne spiseforstyrrelse ikke var en anerkendt diagnose i 2017, hvorfor det ikke var muligt at få behandling for BED i sygehusregi.

Bemærk at antallet af personer, som er i behandling for en spiseforstyrrelse i almen praksis, kommunalt regi eller som modtager behandling hos en psykolog eller terapeut, kendes ikke og derfor ikke indgår i disse tal.

Det anslås, at fordelingen af de forskellige spiseforstyrrelser i befolkningen ser således ud: Anoreksi 7 %, bulimi 40 % og BED 53 %. Det er derfor en forholdsvis større andel af personer med anoreksi, der kommer i behandling sammenlignet med de øvrige spiseforstyrrelser. Dette kan skyldes, at bulimi kan være lettere at skjule for omgivelserne. 

Af de 2.958, der var i behandling for en spiseforstyrrelse var 912 (31 %) børn og unge og 2.046 voksne. Kønsfordelingen for børn og voksne var stort set ens. Blandt børn var 92 % piger, mens 8 % drenge, og for voksne var 96 % kvinder og 4 % mænd.

Kun få børn (10 %) var i behandling for bulimi og atypisk bulimi. En forklaring på dette kan være, at bulimi debuterer senere end anoreksi. Desuden er bulimi en spiseforstyrrelse, der lettere kan skjules for omgivelserne sammenlignet med anoreksi, hvorfor en del først kommer i behandling for denne spiseforstyrrelse sent i forløbet.

Atypiske spiseforstyrrelser

I 2017 var der samlet 1.841 (62 %) børn og voksne i behandling for anoreksi og bulimi og 1.117 (38 %) for en atypisk spiseforstyrrelse (atypisk anoreksi eller atypisk bulimi).  Når man lider af en atypisk spiseforstyrrelse betyder det, at man ikke lever op til diagnosekriterier for anoreksi eller bulimi, men stadigvæk har mange af symptomerne på en spiseforstyrrelse.

Når 38 % af patienterne diagnosticeres med en atypisk spiseforstyrrelse, hænger det sammen med diagnosekoderne i diagnosemanualen ICD-10, hvis diagnosekodning resulterer i mange uspecificerede/atypiske spiseforstyrrelser. Det forventes, at der med implementeringen af den nye diagnosemanual ICD-11 vil være færre patienter, som diagnosticeres med en atypisk spiseforstyrrelse.

I ICD-11 er der bl.a. blevet tilføjet flere spiseforstyrrelser såsom spiseforstyrrelsen BED og man har revideret diagnosekriterierne for anoreksi og bulimi. Eksempelvis er BMI-tærsklen for diagnosen anoreksi rykket til <18,5, hvor den i ICD-10 er <17,5. Desuden skal patienten have været normalvægtig i mindst ét år før diagnosen kan ophæves.

Symptomer på en spiseforstyrrelse

Der kan være mange symptomer på en spiseforstyrrelse samt stor forskel på, hvor tydeligt disse er for omverdenen.

Personer med en spiseforstyrrelse er overoptaget af mad. De undlader typisk spisesituationer og/eller ønsker at spise alene, enten fordi de er flove eller føler de mister kontrol over situationen. De føler stor utilfredshed med egen krop og prøver ofte at skjule deres krop. De undgår derfor typisk aktiviteter, hvor kroppen synliggøres for andre.

Det store fokus på mad, krop og vægt efterlader ikke meget plads til andet. Personen med en spiseforstyrrelse undgår oftest sociale arrangementer samt isolerer sig. De har typisk meget lavt selvtillid og sætter sig selv til side i forsøget at gøre alle andre tilfredse. 

Af fysiske symptomer ses blandt andet manglende energi, træthed, tristhed grænsende til depressiv sindstilstand og koncentrationsbesvær. Derudover kan der opstå forstoppelse, mavepine, hovedpine og svimmelhed. 

Hvis du fornemmer, at der er noget galt eller bemærker et eller flere af ovenstående symptomer hos dig selv eller en anden, er det vigtigt, at du handler. Hvis det er dig selv, du er bekymret for, er det vigtigt, at du søger hjælp og støtte hos dine nærmeste, hos os eller din læge. Hvis det er en anden, er det vigtig, at du udtrykker din bekymring og omsorg over for personen. Tilbyd din hjælp eller sørg for, at han/hun får hjælp på anden vis, fx familie, hos os eller vedkommendes læge.

Læs mere om vores rådgivning her:

To unge kvinder taler sammen under træer

I vores rådgivning kan du få støtte til at håndtere en spiseforstyrrelse eller selvskade hos dig selv eller hos en, du holder af.

 

Læs mere
  • Børnerådet (2020): Unges forhold til krop, motion og sundhed 
  • Lichtenstein, Hemmingsen, Støving (2017): Identification of eating disorder symptomsin Danish adolescents with the SCOFF questionaire. Nordic Psychiatry
  • Lunn, Susanne (2010): ”Teorier om årsager til spiseforstyrrelser”. I: Lunn, Susanne, Kristian Rokkedal & Bent Rosenbaum (red.): Frås og faste – Spiseforstyrrelser i klinisk og kulturel betydning. København. Dansk Psykologisk Forlag. S. 67
  • Lau, Marianne, Schousboe, Birgitte Hartvig, & Waadegaard, Mette. (2012): “Diagnoser”. I: Hecht, Lene Kiib & Schousboe, Birgitte Hartvig. (red.): Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling. København. Psykiatrifonden
  • Waaddegaard, M. (2002): Risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser blandt danske kvinder.